LASERTERAPI

Jeg tilbyder laserterapi med Laserpro 1500 fra Powermedic.

Laserterapi løser en række problemstillinger hos dyr og mennesker.

De mest normale problemstillinger jeg benytter min laser til er fx.:

Akutte skader; som forstuvninger, seneskader, fibersprængninger og sår. Jo hurtigere der sættes ind med laserterapi efter en akut skade, jo hurtigere healing. Hvis et forløb går 100% efter planen, så vil en skades periode kunne forkortes med op til 50 %
Healingen foregår også bedre med tilførsel af laserlys, hvilket betyder markant mindre arvæv efterfølgende.

Sår: laser er utrolig effektiv på sårhealing og ofte skal der kun få behandlinger til.

Jeg møder ofte overbelastningsskader og muskelsmerter: Under mit arbejde som hestemassør finder jeg ofte muskelspændinger, myoser og markeringer for ømheder. I disse tilfælde benytter jeg mig ALTID af laserterapi, da det sikrer mig en dybde behandling, hvor jeg ikke altid selv kan trykke med mine hænder samt jeg sikrer mig et hurtigere forløb for hesten med eventuelle skader. Dette kan fx være rygsmerter pga forkert sadel eller skæv rytter, lændesmerter, nakkesmerter og låste skuldre.

Jeg behandler også gerne mennesker med laserterapi – hest og rytter hænger ofte sammen.

Men hvad gør laser? Det er et spørgsmål, jeg møder ofte.

Kort fortalt stimulerer laser ATP- produktionen(Adenosin TriPhosfat). Hvis der er nedsat ATP produktion, vil det komme til udtryk i form af forskellige problemstillinger som nævnt ovenfor.  ATP er nødvendig for, at cellerne kan fungere optimalt, ligesom elbilen har brug for strøm. Ved tilførsel af laserlys stimulerer lyset mitochondrierne til at normalisere deres produktion af ATP. Dette betyder ny energi til at udføre det arbejde, de er skabt til (ud fra oprindeligt DNA) – og dermed tilbagebringe den aktuelle situation til naturlig tilstand. Laserterapi er med til at stimulere immunforsvaret til ar arbejde på det givne område der udføres laserterapi på.

Laserterapi speeder healingstiden op! Op til 50 % hurtigere healing efter en skade.
Laserterapi kan behandle i de dybere muskellag – også der hvor vi ikke selv kan nå ind og massere.
Laserterapi sikrer flottere og mere effektiv healing efter fx skade. Hermed mindre arvæv.
Laserterapi øger dannelsen af ATP, og dermed mere energi i muskel til udførsel af arbejde.

Jeg har sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde, og derfor vil jeg bestemt gøre mit ypperste for, at du  får den mest professionelle oplevelse af mig, mit arbejde og vejledning.

Jeg sætter aldrig en diagnose og anbefaler altid at konsultere en dyrlæge ved tvivlsspørgsmål.

MASSAGE

Jeg tilbyder hestemassage til alle typer heste – uanset om det er hyggehesten, der skal have lidt ekstra wellness, ridehesten på top plan som skal yde max, travhesten, den ”normale” ridehest, som har lidt stivheder eller problemer eller hesten, der er i genoptræning.

Hestemassage er med til at balancere hesten fysisk og psykisk. – Min opgave som massør er at identificere muskelspændinger og fjerne dem. Under massagen arbejdes der i vævet og musklen, hvilket betyder, at blodkarrene åbner sig og medfører øget blodgennemstrømningen og cirkulation.

Ved tryk skubbes lymfe og blod væk fra området og dermed også affaldsstoffer, hvilket giver mulighed for at nyt blod med næringsstoffer og ilt kan komme til, når trykket fjernes, som giver grobund for en sund muskel. Stort set alle heste kan have gavn af massage. Man kan have brug for en massør, når man fx oplever hesten har en god og dårlig side at ride på, når der er problemer i gangartsskifte, head-shaking, sadelproblemer osv.

Massage er fordelagtig under genoptræning efter skade, boksro, stabiliserende element efter kiropraktisk besøg og som forebyggelse af skader! En hest der er i balance holder længere – det vil sige færre skader og en længere aktiv ”levetid.” Regelmæssig massage kan forbedre hestens præsentation med op til 20%!

PRISER

Massage inkl laserbehandling: 375 kr.

Laserbehandling:  Fra 150-250 kr pr. gang, alt efter omfang.

Betalingsmetoder: Mobilepay til 19392 eller kontant på dagen.

SPONSORRYTTERE

Sponsorrytter: Freya Engmann

Mit navn er Freye Gehrcke Engmann, og jeg er 15 år. Min familie har altid været i ridesporten, så jeg er vokset op med sporten. Jeg rider primært military og terræn på min pony. Jeg låner AC-Star Quickie af et Bornholmsk stutteri, og vi har opnået blandt andet DM for hold, placeringer til landsstævner og internationale stævner.

Med denne pony blev vi udtaget til Nordisk Mesterskab i 2019, men vi blev ramt af en skade. Der var det godt, at vi har Laura på hånden! Laura har givet Quickie laser og instrueret os i, hvordan vi kan hjælpe Quickie med at blive rask igen.  Vi blev derfor klar til Europa Mesterskaberne i 2019 i stedet.

Vi er meget glade for samarbejdet med Laura. Hun er utrolig dygtig, og hun hjælper os godt med at holde vores ponyer smidige og på toppen.

Mathilde Sponsorrytter

Sponsorrytter: Mathilde Bager

Mit navn er Mathilde Kofod Bager. Jeg er 16 år, og jeg har været rytter i 7 år. Jeg er primært springrytter, men jeg varierer min træning med ringridning, terrænspring, monté og dressur. Jeg har været aktiv stævnerytter i 5 år på mine 2 ponyer Magic og Tara, hvor vi har startet MB spring, LA dressur og CNCP90 military i Danmark og Sverige. For nyligt har jeg også fået hest – Coco Vitz. Jeg bruger Laura Pedersen til mine heste i forbindelse med rejser. Vi bor på Bornholm, så vi skal ofte med færgen og køre langt for at komme til de store stævner. Derfor kan hestene blive spændt og stressede af turen. Her bruger jeg Laura til at løsne dem op og få dem til at slappe af. Det kan også være til ren afslapning for hestene, hvis de bare skal have en luksusbehandling på deres fridage. Laseren har jeg benyttet mig meget af, da hestene ofte efter military eller jagt kan samle væske i benene. Hvis de har haft indre anstrengelser eller skader, har laseren været rigtig god. Min mor har ligeledes brugt Lauras laserbehandling til sin lænd og skulder for at dæmpe smerter. Alt i alt har vi haft stor succes med Laura, og vi er meget glade for vores samarbejde med denne dygtige behandler.